|
FLERSPROGET F.W.S. WEBSIDE-INFORMATION Anonyme
sex og kærlighedsafhængige (S.L.A.A.)
er et fællesskab baseret på AA’s 12 trin og 12 traditioner. Det eneste, der
kræves for at blive medlem, er et ønske om at holde op med at udleve et mønster
af sex og kærlighedsafhængighed. For
at gøre det nemmere for ikke-engelsktalende medlemmer at bringe budskabet videre,
har vi skabt den flersprogede webside på F.W.S.'s
hjemmeside. S.L.A.A.'s
7 kernedokumenter er grundlaget
for S.L.A.A.-programmet og giver den grundlæggende information til helbredelse fra
sex og kærlighedsafhængighed og/eller til at starte et S.L.A.A. møde på et
hvilket som helst sprog. S.L.A.A.'s
7 kernedokumenter i prioriteret orden til oversættelse og påbegyndelse af programmet til helbredelse er: Kan læse Her
Mere
information på dansk er tilgængelig på S.L.A.A.’s Servicegruppes
hjemmeside: www.slaa-danmark.dk
Hvis
du finder en fejl eller ønsker at forbedre oversættelsen, er du velkommen til
at kontakte "the Conference Translation Committee (CTC)" på
translation_committee@slaafws.org
henholdsvis "the F.W.S. Office" på generalinformation@slaafws.org,
eller til at besøge http://www.slaafws.
org/ctc. *©1985 The Augustine Fellowship, Sex and Love Addicts Anonymous, Fellowship-Wide Services, Inc. All Rights Reserved. ©1985 Den Augustine Fellowship, Anonyme sex og kærlighedsafhængige, Fellowship-dækkende Tjenester, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
The
Augustine Fellowship, Sex and Love Addicts Anonymous, Fellowship-Wide
Services, Inc. 1550
NE Loop 410, Ste 118 +1
210 828-7900 (Phone)/+1 210 828-8922 (Fax) San
Antonio, TX 78209. 1. Vi indrømmede, at vi var
magtesløse over for sex og kærlighedsafhængighed – at vi ikke kunne klare
vort liv. 2. Vi kom til at tro, at en magt større
end os selv kunne give os vores sunde fornuft tilbage. 3. Vi besluttede at give vor vilje
og vort liv over til Guds omsorg – sådan som vi opfattede Gud. 4. Vi lavede en dybtgående og
frygtløs moralsk opgørelse over, hvad vi indeholdt. 5. Vi indrømmede over for Gud, for
os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vore
fejl. 6. Vi var helt indstillet på at
lade Gud fjerne alle disse fejl i vores karakter. 7. Vi bad ydmygt Gud om at fjerne
vore fejl. 8. Vi lavede en liste over alle de
mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen
over for dem alle. 9. Vi gik direkte til disse
mennesker og gjorde det godt igen, hvor det var muligt, undtagen når dette
ville skade dem eller andre. 10. Vi fortsatte vor personlige opgørelse,
og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. 11. Vi søgte gennem bøn og
meditation at forbedre vor bevidste kontakt med en magt større end os selv,
idet vi alene bad om at få at vide, hvad der var Guds vilje med os og om
styrken til at udføre den. 12. Når vi som følge af disse
trin havde oplevet en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab
videre til sex og kærlighedsafhængige og øvede os i at anvende disse
principper på alle områder af vores liv. *©1985 The Augustine Fellowship, Sex and Love Addicts Anonymous, Fellowship-Wide Services, Inc. All Rights Reserved. ©1985 Den Augustine Fellowship, Anonyme sex og kærlighedsafhængige, Fellowship-dækkende Tjenester, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. * De tolv trin er gengivet og tilpasset med tilladelse fra
Alcoholics Anonymous World Services, Inc. Tilladelse til at gengive og tilpasse
de tolv trin betyder ikke, at AA er tilknyttet S.L.A.A.. AA er udelukkende et
program til helbredelse for alkoholisme. Brug af de tolv trin i forbindelse med
programmer og aktiviteter med AA som forbillede, men vedrørende andre
problemer, indebærer ikke andet og mere. Anonyme Alkoholikeres
Tolv Trin 1. Vi indrømmede, at vi
var magtesløse over for alkohol – at vi ikke kunne klare vort liv. 2. Vi kom til at tro, at
en Magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage. 3. Vi besluttede at give
vor vilje og vort liv over til Guds omsorg – Gud sådan som vi opfattede Ham. 4. Vi lavede en dybtgående
og frygtløs moralsk opgørelse over, hvad vi indeholdt. 5. Vi indrømmede over
for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt
sig med vore fejl. 6. Vi var helt indstillet
på at lade Gud fjerne alle disse fejl i vores karakter. 7. Vi bad Ham ydmygt om
at fjerne vore fejl. 8. Vi lavede en liste
over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre
det godt igen over for dem alle. 9. Vi gik direkte til
disse mennesker og gjorde det godt igen, hvor det var muligt, undtagen hvor
dette ville skade dem eller andre. 10. Vi fortsatte vor
personlige opgørelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. 11. Vi søgte gennem bøn
og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede
Ham, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der var Hans vilje med os og om
styrken til at udføre den. 12. Når vi som følge af
disse trin havde oplevet en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette
budskab videre til alkoholikere og at efterleve disse principper i alt, hvad vi
gjorde. S.L.A.A.’s Tolv Traditioner ** 1. Vort fælles velfærd bør komme først. Personlig
helbredelse afhænger af sammenholdet i S.L.A.A.. 2. Når det drejer sig om gruppens anliggender, er der kun
én autoritet – en kærlig Gud, sådan som denne magt kommer til udtryk i vor
gruppesamvittighed. Vore ledere er kun betroede tjenere, de bestemmer ikke. 3. Den eneste betingelse for at blive medlem af S.L.A.A. er et
ønske om at holde op med at udleve et mønster af sex og kærlighedsafhængighed.
To eller flere personer der er samlet for at blive helbredt fra sex og kærlighedsafhængighed,
kan kalde sig en S.L.A.A.-gruppe, forudsat at de som gruppe ikke har noget andet
tilhørsforhold. 4. Hver gruppe bør være selvstyrende, undtagen i sager,
der angår andre grupper eller S.L.A.A. som helhed. 5. Hver gruppe har kun ét hovedformål – at bringe
budskabet videre til den sex og kærlighedsafhængige, som stadig lider. 6. En S.L.A.A.-gruppe eller S.L.A.A. som helhed bør aldrig støtte,
finansiere eller låne S.L.A.A.-navnet ud til noget beslægtet formål eller noget
fremmed foretagende, for at problemer med penge, ejendom og prestige ikke skal
aflede os fra vort egentlige formål. 7. Enhver S.L.A.A.-gruppe bør klare sig selv økonomisk og
afslå bidrag udefra. 8. S.L.A.A. bør altid forblive ikke-professionelt, men vore
servicekontorer kan ansætte kvalificeret personale. 9. S.L.A.A. som sådan bør aldrig organiseres, men vi kan nedsætte
arbejdsudvalg eller komiteer, der er direkte ansvarlige over for dem, de tjener. 10. S.L.A.A. tager ikke stilling til spørgsmål uden for fællesskabet;
S.L.A.A.-navnet bør derfor aldrig inddrages i offentlige debatter. 11.
Vor udbredelse af kendskabet til S.L.A.A. er i højere grad baseret på tiltrækning
end hvervning og reklame. Når det gælder presse, radio, TV, film og andre
offentlige medier, bør personlig anonymitet altid bevares. Vi er nødt til
omhyggeligt at beskytte ethvert S.L.A.A.-medlems anonymitet. 12. Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore
traditioner, der til stadighed minder os om, at principper går forud for
personer. *©1985 The Augustine Fellowship, Sex and Love Addicts Anonymous, Fellowship-Wide Services, Inc. All Rights Reserved. ©1985 Den Augustine Fellowship, Anonyme sex og kærlighedsafhængige, Fellowship-dækkende Tjenester, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. ** De
tolv traditioner er gengivet og tilpasset med tilladelse fra Alcoholics
Anonymous World Services, Inc. Tilladelse til at gengive og tilpasse de tolv
traditioner betyder ikke, at AA er tilknyttet S.L.A.A.. AA er udelukkende et program
til helbredelse for alkoholisme. Brug af de tolv traditioner i forbindelse med
programmer og aktiviteter med AA som forbillede, men vedrørende andre
problemer, indebærer ikke andet og mere. Anonyme Alkoholikeres
Tolv Traditioner 1. Vort fælles velfærd
bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA. 2. Når det drejer sig om
gruppens anliggender, er der kun én autoritet – en kærlig Gud, sådan som
Han måtte udtrykke sig i vor gruppesamvittighed. Vore ledere er kun betroede
tjenere; de bestemmer ikke. 3. Den eneste betingelse
for at blive medlem af AA er et ønske om at holde op med at drikke. 4. Hver gruppe bør være
selvstyrende, undtagen i sager der angår andre grupper eller AA som helhed. 5. Hver gruppe har kun et
hovedformål – at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider. 6. En AA-gruppe bør
aldrig støtte, finansiere eller låne AA-navnet ud til noget beslægtet formål
eller noget fremmed foretagende, for at problemer med penge, ejendom og prestige
ikke skal aflede os fra vort egentlige formål. 7. Enhver AA-gruppe bør
klare sig selv økonomisk og afslå bidrag udefra. 8. Anonyme Alkoholikere bør
altid forblive ikke-professionelle, men vore servicekontorer kan ansætte
kvalificeret personale. 9. AA som sådan bør
aldrig organiseres, men vi kan nedsætte arbejdsudvalg eller komiteer, der er
direkte ansvarlige over for dem, de tjener. 10. Anonyme Alkoholikere
tager ikke stilling til spørgsmål uden for Fællesskabet; AA-navnet bør
derfor aldrig inddrages i offentlige debatter. 11. Vor udbredelse af
kendskabet til AA er i højere grad baseret på tiltrækning end hvervning og
reklame; når det gælder presse, radio og TV, bør personlig anonymitet altid
bevares. 12. Anonymitet er det åndelige
grundlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at
principper går forud for personer. Anonyme
sex og kærlighedsafhængige er et fællesskab baseret på AA’s 12 trin og 12
traditioner. Det
eneste, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at holde op med at
udleve et mønster af sex og kærlighedsafhængighed. S.L.A.A. er kun støttet af frivillige bidrag fra
medlemmerne, og S.L.A.A. er gratis for alle, som har behov. Vi
bruger fem hovedressourcer for at modvirke de destruktive konsekvenser af sex og
kærlighedsafhængighed: 1)
Ædruelighed:
Vores villighed til at stoppe med at udleve vores egen personlige bundlinje og
afhængighedsadfærd på daglig basis. 2)
Sponsorskab og
møder: vores evne til at række ud til det støttende fællesskab i S.L.A.A.. 3)
Trin: Vores
praksis med tolvtrinsprogrammet for helbredelse, for at opnå seksuel og følelsesmæssig
ædruelighed. 4)
Service: Vi
giver dét tilbage til S.L.A.A. fællesskabet, som vi så frit modtager. 5)
Åndelighed: At
vi udvikler et forhold til en magt større end os selv, som kan vejlede og støtte
os i helbredelsen. Som
fællesskab tager S.L.A.A. ikke stilling til stridsspørgsmål og vil hverken støtte
eller bekæmpe nogen uvedkommende sag. S.L.A.A. er ikke tilknyttet andre
organisationer, bevægelser eller formål, hverken religiøse eller sekulære. Vi
er forenet i et fælles fokus: Vi gør op med vores seksuelle og følelsesmæssige
afhængighedsadfærd. Vi finder en fællesnævner
i vores besættende og tvangsmæssige mønstre, som gør enhver personlig
forskellighed i seksuel orientering eller køn irrelevant. Vi er nødt til omhyggeligt at beskytte
ethvert S.L.A.A.-medlems anonymitet. Ydermere forsøger vi at undgå unødig opmærksomhed
fra de offentlige medier på S.L.A.A. som helhed.
*©1985 The Augustine Fellowship, Sex and Love Addicts Anonymous, Fellowship-Wide Services, Inc. All Rights Reserved. ©1985 Den Augustine Fellowship, Anonyme sex og kærlighedsafhængige, Fellowship-dækkende Tjenester, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Karakteristika ved afhængighed af sex og kærlighed 1.
Da
vi har få sunde grænser, indgår vi i seksuelle og/eller følelsesmæssige
forhold til mennesker uden at kende dem. 2.
Da
vi frygter forladthed og ensomhed, bliver vi i smertefulde, destruktive forhold,
og vender tilbage til dem. Samtidig skjuler vi vores afhængigheds behov for os
selv og andre, og bliver stadig mere isolerede og fremmedgjorte fra vores venner
og kære, os selv, og Gud. 3.
Da
vi frygter følelsesmæssige og/eller seksuelle afsavn, stræber vi tvangsmæssigt
efter og indgår i det ene forhold efter det andet, og har nogle gange mere end
én seksuel eller følelsesmæssig affære ad gangen. 4.
Vi
forveksler kærlighed med behov, fysisk og seksuel tiltrækning, medlidenhed
og/eller behovet for at redde eller blive reddet. 5.
Vi
føler os tomme og ufuldstændige, når vi er alene. Selvom vi frygter intimitet
og forpligtelse, leder vi konstant efter forhold og seksuelle kontakter. 6.
Vi
seksualiserer stress, skyld, ensomhed, vrede, skam, frygt og misundelse. Vi
bruger sex eller følelsesmæssig afhængighed som erstatning for pleje, omsorg
og støtte. 7.
Vi
bruger sex og følelsesmæssige forhold til at manipulere og kontrollere andre. 8.
Vi
bliver lammede eller alvorligt distraherede af romantiske eller seksuelle besættelser
eller fantasier. 9.
Vi
undgår at tage ansvar for os selv ved at koble os på folk, der ikke er følelsesmæssigt
til rådighed. 10.
Vi forbliver slaver af følelsesmæssig afhængighed,
romantisk intrige eller tvangsmæssig seksuel aktivitet. 11.
For at undgå at føle sårbarhed, kan vi trække os
tilbage fra alle intime forhold og forveksler seksuel eller følelsesmæssig
anoreksi med helbredelse. 12.
Vi tillægger andre magiske egenskaber. Vi idealiserer og
efterstræber dem, og giver dem siden skylden for ikke at have opfyldt vores
fantasier og forventninger. *©1985 The Augustine Fellowship, Sex and Love Addicts Anonymous, Fellowship-Wide Services, Inc. All Rights Reserved. ©1985 Den Augustine Fellowship, Anonyme sex og kærlighedsafhængige, Fellowship-dækkende Tjenester, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. 1.
Vi
søger at udvikle et dagligt forhold til en Højere Magt, og ved, at vi ikke er
alene i vores anstrengelser for at helbrede os selv for vores misbrug. 2.
Vi
er villige til at være sårbare, fordi vores evne til tillid er blevet genskabt
af vores tro på en højere magt. 3.
En
dag ad gangen overgiver vi hele vores livsstrategi for, og besættelse af, stræben
efter romantisk og seksuel intrige og følelsesmæssig afhængighed. 4.
Vi
lærer at undgå situationer, der kan indebære fysisk, moralsk, psykologisk
eller åndelig risiko. 5.
Vi
lærer at elske og acceptere os selv, at tage ansvar for vores egne liv, og at
tage vare på vores egne behov, før vi indgår i forhold til andre. 6.
Vi
bliver villige til at bede om hjælp og være sårbare, og lærer at have tillid
til og acceptere andre. 7.
Vi
tillader os selv at arbejde os gennem smerten ved vort lave selvværd og vores
frygt for ansvar og at blive forladt. Vi lærer at have det godt alene. 8.
Vi
begynder at acceptere vores ikke-perfekthed og fejl som del af det at være
menneske, og helbreder vores skam og perfektionisme, mens vi arbejder på vores
karakterdefekter. 9.
Vi
begynder at være ærlige i stedet for at udtrykke følelser selvdestruktivt. 10.
Vi bliver ærlige i vores personlige udtryk, og udvikler ægte
intimitet i vores forhold til os selv og andre. 11.
Vi lærer at sætte pris på sex som et biprodukt ved det
at dele forpligtelse, tillid og samarbejde i et partnerskab. 12.
Vi får vor sunde fornuft tilbage, på daglig basis, ved at
deltage i helbredelsesprocessen. *©1985 The Augustine Fellowship, Sex and Love Addicts Anonymous, Fellowship-Wide Services, Inc. All Rights Reserved. ©1985 Den Augustine Fellowship, Anonyme sex og kærlighedsafhængige, Fellowship-dækkende Tjenester, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Uddrag
1985 S.L.A.A. Følgende spørgsmål er lavet til at
identificere mulige tegn på sex og kærlighedsafhængighed. De er ikke ment som
en måde at give en sikker diagnose. Negative svar giver omvendt heller ingen
sikkerhed for, at sygdommen ikke er til stede. Mange sex og kærlighedsafhængige
har forskellige mønstre, hvilket kan resultere i meget forskellige måder at
anskue og besvare disse spørgsmål. På trods af det har det vist sig, at
korte, direkte spørgsmål ofte har været et lige så godt redskab til
selvdiagnosticering, som lange forklaringer på, hvad sex og kærlighedsafhængighed
er. Vi forstår, at diagnosen af sex og kærligheds-afhængighed er en sag, som
må være både meget seriøs og privat. Vi håber disse spørgsmål vil vise
sig at være til hjælp. 1. Har du nogensinde prøvet at gøre dig
til herre over, hvor meget sex du dyrker, eller hvor ofte du møder en person? 2. Oplever du dig selv ude af stand til at
holde op med at møde en bestemt person, selvom du er klar over, at samværet
med personen er skadeligt for dig? 3. Kan du mærke, at du ikke ønsker, at
nogen får kendskab til dine seksuelle eller romantiske aktiviteter? Mærker du
et behov for at skjule disse aktiviteter for andre - venner, familie, kolleger,
rådgivere osv. 4. Bliver du ”høj” af sex og/eller
romantik? 5. Har du haft sex på upassende
tidspunkter, på upassende steder og/eller med upassende personer? 6. Har du givet dig selv løfter eller
lavet regler omkring dine seksuelle eller romantiske adfærd, som det har vist
sig, at du ikke kunne holde? 7. Har du dyrket eller dyrker du sex med
nogen, som du ikke har/havde lyst til at have sex med? 8. Tror du at sex og/eller et forhold vil
gøre dit liv til at udholde? 9. Har du nogensinde følt, at du måtte
have sex? 10. Tror du, at nogen kan ”fixe” dig? 11. Har du en liste, nedskrevet eller i
hovedet, med hvor mange, du har været sammen med? 12. Føler du dig desperat eller utilpas,
når du er væk fra din kæreste eller sexpartner? 13. Har du ikke længere tal på, hvor
mange du har dyrket sex med? 14. Føler du dig hjælpeløs over for dit
behov for en elsker, et seksuelt fix eller en fremtidig partner? 15. Har du dyrket eller dyrker du sex uden
at tage hensyn til konsekvenserne (fx truslen om at blive opdaget, risikoen for
at få herpes, gonorré, AIDS osv.)? 16. Synes du, at du har et mønster med at
gentage dårlige forhold? 17. Føler du, at din eneste (eller største)
værdi i et forhold er din evne til optræde seksuelt, eller at give den anden
et følelsesmæssigt fix? 18. Føler du dig som en livløs dukke, når
ikke der er én i nærheden at flirte med? 19. Føler du dig berettiget til sex? 20. Befinder du dig i et forhold, du ikke
kan forlade? 21. Har du nogensinde risikeret din økonomi
eller dit personlige omdømme for at gå på jagt efter en sexpartner? 22. Tror du, at problemerne i dit ”kærlighedsliv”
skyldes, at du ikke får nok, eller den rigtige form for sex? Eller de skyldes,
at du forbliver sammen med den ”forkerte” person? 23. Har du nogen sinde oplevet et fast
forhold truet eller ødelagt på grund af sidespring? 24. Føler du, at dit liv er meningsløst
uden et kærlighedsforhold eller uden sex? Føler du, at du ville miste din
identitet, hvis du ikke var en eller andens kæreste? 25. Har du oplevet dig selv flirte eller
seksualisere med nogen uden egentlig at ville det? 26. Påvirker din seksuelle og/eller
romantiske opførsel dit omdømme? 27. Har du sex eller ”forhold” i et
forsøg på at løse eller flygte fra livets problemer? 28. Føler du dig utilpas ved at onanere på
grund af hvor hyppigt du gør det, de fantasier det fylder dig med, de redskaber
du bruger og/eller de steder du gør det? 29. Giver du dig af med vindueskiggeri
(eller anden beluring), ekshibitionisme, osv. på måder, som gør dig skamfuld
og giver problemer? 30. Oplever du, at du kræver større og
større variation og energi i dine seksuelle eller romantiske aktiviteter, for
at opnå bare et ”acceptabelt” niveau af fysisk og følelsesmæssig forløsning? 31. Har du brug for at dyrke sex eller
”blive forelsket” for at føle dig som en ”rigtig” mand eller en
”rigtig” kvinde? 32. Føler du, at din seksuelle og
romantiske adfærd er ligeså belønnende som at pisse i bukserne for at blive
varm? Kører du træt? 33. Er du ude af stand til at koncentrere
dig om andre områder af dit liv på grund af tanker og følelser om en anden
person eller sex? 34. Oplever du dig selv i besættelse af
en bestemt person eller seksuel handling, selvom disse tanker bringer dig
smerte, mere ”trang” eller ubehag? 35. Har du nogensinde ønsket at du kunne
stoppe eller kontrollere dine seksuelle eller romantiske aktiviteter i en
bestemt periode? Har du nogensinde ønsket, at du kunne være mindre følelsesmæssigt
afhængig? 36. Oplever du at smerten i dit liv
vokser, lige meget hvad du gør? Er du inderst inde bange for ikke at være god
nok? 37. Føler du, at du mangler værdighed og
en følelse af at være hel? 38. Føler
du, at dit seksuelle og/eller romantiske liv påvirker dit åndelige liv på en
negativ måde? 39. Føler du, at dit liv er umedgørligt
på grund af dine overdrevne afhængighedsbehov? 40. Har du nogensinde fået den tanke, at der måske var mere du kunne
gøre med dit liv, hvis du ikke var så styret af jagt efter sex og romantik? 1.
Vi
forsøger at undgå unødig opmærksomhed fra de offentlige medier på S.L.A.A. som
helhed. 2.
S.L.A.A.
tager ikke stilling til spørgsmål uden for fællesskabet. S.L.A.A.-navnet bør således
aldrig inddrages i offentlige debatter. 3.
Vor
PR-politik er i højere grad baseret på tiltrækning end på hvervning og
reklame (vi indbyder ikke til offentlig omtale). 4.
Enhver
ensidig handling på egen hånd, af et hvilken som helst S.L.A.A.-medlem, der
bringer S.L.A.A. i offentlige medier på ligegyldigt hvilket plan, frarådes
udtrykkeligt. 5.
Beslutninger
ved gruppesamvittighed må altid anvendes, når det drejer sig om det passende i
at acceptere eller afvise et hvilket som helst medie eller muligheder for omtale, og, i tilfælde af accept, på måderne
at reagere på, i disse retningslinjers ånd. 6.
Alle
tilbud til S.L.A.A. om medieomtale eller offentlighed forbundet med en
”deadline”, der gør det nødvendigt at omgå eller smutte uden om
beslutning ved passende gruppesamvittighed, bør afvises. 7.
Forbindelser
med det offentlige eller mediesituationer, som vi indgår i, må altid håndteres
af mindst to ædru S.L.A.A.-medlemmer. Deltagende S.L.A.A.-medlemmer bør gøre det
klart, at han/hun kun taler som enkeltperson og ikke for S.L.A.A. som helhed. 8.
Ethvert
S.L.A.A.-medlem i færd med at besvare en tilbudt omtale i medier/offentlighed bør
anvende fornavn/pseudonym til dette formål. Visuel anonymitet anbefales stærkt
i alle mediesituationer med TV, film eller video. Når det gælder presse,
radio, TV, film og andre offentlige medier, bør personlig anonymitet altid
bevares. 9.
Vi
undgår at deltage i offentlige rum, gruppediskussioner eller andre
mediebegivenheder hvori der viser sig at være bare den mindste mulighed for, at
S.L.A.A. kan blive trængt op i en krog af modsatte og kontroversielle synspunkter,
eller af talsmænd, der repræsenterer andre interesser eller hensigter. 10.
Det passende niveau for gruppesamvittighed, der rådspørges
i sager vedrørende medier og offentlighed er dét niveau, der repræsenterer
det geografiske område, hvor S.L.A.A. rammes eller påvirkes af den eventuelle
medieomtale. Medie-/offentlig omtale der kunne berøre en større del af S.L.A.A.-fællesskabet,
bør henvises til gruppesamvittigheden på et højere plan. Ethvert niveau af
gruppesamvittighed kan, hvis det vælger det, danne et udvalg med henblik på
gruppesamvittighed på kontakt med medier og offentligheden. Udvalget er direkte
ansvarlig overfor gruppesamvittigheden i gruppen, der vælger det, og tjener som
beslutningstagende organ hvad angår tilbud om mediedækning eller offentlig
omtale, på det respektive S.L.A.A. serviceplan. 11.
Enhver lejlighed til medie-/presseomtale af aspekter med
indbygget mulighed for at berøre S.L.A.A. som helhed, bør prøves ved
gruppesamvittighed i den beslutningsdygtige samling for hele fællesskabet, det
vil sige ”the Board of Trustees”. 12.
Det foreslås, at beslutninger om medier/offentlig omtale
ved gruppesamvittighed på et hvilket som helst plan indledes med et minuts
stilhed, for at åbne en kanal gennem hvilken en vejledende Guds tilstedeværelse
bag S.L.A.A. kan komme til udtryk, som hjælp til at sikre, at gruppesamvittighedens
beslutninger virkeligt afspejler denne magts plan for S.L.A.A..
|